HONG TAI CHINA TRAVEL SERVICE


Vores roadtrip ramte point of no return for godt 4-5 dage siden, da vi langt om længe fandt den perfekte bil til det perfekte roadtrip: en toyota. Her er historien om købet:

Rosemead, en forstad til Los Angeles, er navnet på den by, hvor den finere del af Californiens beboere med asiatisk oprindelse holder til. Det er os stedet, hvor vi købte vores bil. Efter næsten 2 ugers intensiv biljagt, og efter at have nærstuderet et utal af bilmodeller, faldt valget på det svin af et køretøj, som opfyldte vores kriterier bedst. Til vores held havde Hong Tai China Travel Service netop den model til salg. Ikke til vores held beviste 2 telefonsamtaler, at den muntre ejer af Hong Tai China Travel Service besidder et voldsomt amerikansk/kinesisk dialekt, og mildest talt var umulig at kommunikere med. Så da telefonsamtalerne ikke gjorde os klogere på noget, tog vi ud og så køretøjet.

Venligt imødekommende nærmede kinesiske Fru Tong os, og det viste sig at være hende, som havde bukserne på i firmaet. Vi havde på daværende tidspunkt allerede inspiceret 5 biler af samme model, og "svinet" (som hun siden er blevet døbt) var uden tvivl den bedste i rækken. Fru Tong var dog ikke nem at spille bold med - dels fordi hun var en god sælger og dels fordi hun var umulig at forstå. Vi nåede dog til enighed til sidst, og her er så det, vi tror, at vi har købt: Hvid Toyota Previa fra 1996 med 2.4L motor, Cruise Controle, AirCondition, Automatgear, 2 stk. soltag, plads til 7 personer, sammenklappelige sæder bag i bilen, kører omkring 8-9 km/l. 3700§ alt inklusiv. Hva-be-har?

Siden købet af bilen har vi allerede bevæget os omkring 1100 kilometer. "Svinet" har været en tur ude og mænge sig med de kendte i Hollywood (som man kan se på ovenstående billede). Hun har været på turist-tur til Solvang, som er by der afspejler det kunstige/(klamme) billede Amerikanerne har af Danmark. Hvis det stod til Solvang ville Danmark bestå af 10% hvidkalkede rundkirker og 90% bindingsværkhuse; heraf ville størstedelen være bagere (som ikke sælger rugbrød!!!) eller souvenirer butikker.

Vi har også tilbragt vores første 3 nætter i "svinet". Første nat gik forrygende, men nat nr. 2 var nær gået galt, og vi var nær taget med bukserne nede af det lokale politi, som spurgte os efter vores gøren på en rasteplads. Livet på landevejen tegner sig dog godt, specielt med vores nyligt installerede hjemmeanlæg, vores allerede trofaste, nikkende rejsevovse "druggie duggi" samt gamble-terningerne og wunder-baum citrus.

Som nævnt har vi allerede bevæget os omkring 1100 kilometer. Vores samlede rejse forventes at blive omkring 18000 kilometer. Indtil nu har vi IKKE haft problemer med "svinet", men det forventes før eller siden. For morskabens skyld sætter vi derfor et SuperSize Fast-Food Meal på højkant, og det eneste DU skal gøre, er at gætte hvornår "svinet" bryder sammen første gang (målt i kilometer). Benyt kommentar-funktionen til at komme med dit bud, og du er dermed et skridt nærmere et fabelagtigt måltid i godt selskab. Vinderen bliver den person, som kommer tættest på resultatet. Det skal lige tilføjes, at vi selvfølgelig snakker om fastfood-kæde af eget valg.

Vi er nu endelig på afveje!

5 kommentarer:

  1. Den holder 13337 kilometer

    SvarSlet
  2. 1111½ kilo..kan allerede høre at den brummer bekymrende.

    SvarSlet
  3. Hej Navne- og store bror!
    Hvor er det helt vildt fedt i fandt en så perfekt bil! -Med plads til 5 piger! Respekt!
    Jeg tror ikke jeres bil bryder sammen. Desværre eksplodere jeres venstre forhjul i Death Walley og i er tvunget til at vente 5 timer i 55 graders varme på at vejhjælpen når frem. -2645km!

    SvarSlet
  4. Hej drenge. Skønt at se at i har fået hjul under fødderne. Skal man ikke være bange for både voldtægtsmænd og røvere når man sådan sover i bilen? I skiftes måske til at holde vagt bevæbnet med peberspray e.l.?

    Jeg synes det er lidt sjovt at i har været igennem Solvang. En af mine yndlingsfilm, Sideways handler om to midaldrende mænd, som tager på roadtrip i Californien og overnatter i Solvang. Den ene, Jack, er ude på at få et sidste knald inden han skal giftes nogle uger senere. Den anden, Miles, ønsker at lave en mere sofistikeret polterarbend/trip for sin ven med golf og vinsmagning som de primære forlystelser. Er det noget i kan nikke genkendende til, og i så fald hvem er så hvem af jer? :)

    Alt vel her i Århus. Jeg 'hygger' mig med eksamensopgaver for tiden.

    SvarSlet
  5. Hej, Søde Anders og Peter!

    Den kører forhåbentligt 17055km, så i også kan få en velfortjent gå-tur, efter alle burgerne :-))

    Ïkan selvfølig også bare skiftes til at løbe ved siden af den =)

    Nej håber den holder hele vejen ud, og passer godt på jer begge:)

    hyg jer rigtig meget!

    Knus Sanne

    SvarSlet

HVOR ER VI?

BILLEDER

 
Web Analytics