YELLOWSTONE NATIONAL PARK

De sidste 4 dage har vi tilbragt i selskab med gråbjørne, brunbjørne, pumaer, wapiti-hjorte, bisonokser, bjergfår, elsdyr, gråulve, prærieantiloper og en masse fuglekvidder. Ja, vi er faktisk selv begyndt at gro skæg-pels for at passe mere ind hos naturens venner. Yellowstone National Park er det mest frodige område, vi endnu har oplevet i USA, hvilket bl.a. skyldes at en stor del af parken ligger på en gammel indsunket vulkan. Den ekstreme varme lurer stadig lige under overfladen, og det gør Yellowstone til verdens mest aktive gejserområde.

Vi tror ikke der findes et mere natur-utopisk område i verden end Yellowstone. På 4 dage har vi oplevet styrtende regn, rivende blæst, dalende sne, bagende hede, lynende lyn og bragende torden. Vi har oplevet natur uden lige med bjerge, stepper, aktive gejsere, kæmpe bjergsøer, varmekilder i alle afskygninger (dog mest varme), nedbrændt øde skovområder og tæt, ustyrlig bevoksning tangerende til jungle. Vi har set mange af førnævnte dyr, og set flere vilde dyr på 4 dage, end vi ville gøre på et år i Danmark. Ja, Yellowstone må være paradis på jord. Okay okay...et råddent-ægge lugtende paradis. Varmekilderne udslipper nemlig gasser, der med hjælp fra mikroorganismer nedbrydes til hydrogensulfid = rådden æggelugt.

Den største oplevelse var helt klart, at vi nåede og se 3 bjørne; den sidste dag, på vej ud af parken, fik vi os en lidt ekstraordinær oplevelse. Pludselig så vi omkring 10 biler holde ved kanten af vejen, hvilket for det meste indikerer, at der er bjørn på færre. Vi holdte ind ved vejen, hvor der var plads, og så hurtigt en fuldvoksen brunbjørn gå og fornøje sig cirka 100 meter fra det parkerede "Svin". Bjørnen så ikke ud til at give de glade tilskuere megen opmærksomhed, men slentrede blot langsomt omkring...med kurs mod os! Den nærmede sig, den nærmede sig - og forsvandt så bag en bakke. Vi var lige ved at miste håbet, da forestillingens hovedperson ud af ingen ting kom til syne, cirka 10 meter fra os. Passagervinduet nærmest bjørnen var selvfølgelig nedrullet og kameraet klikkede på liv og løs. Bjørnen gik tilsyneladende og spiste græs, og gik nærmere og nærmere det nu skælvende "Svin". Da den var godt 3 meter fra os standsede den op og kiggede nysgerrigt ind igennem det åbne vindue. Selv om vi vil påstå, at situationen var under kontrol, fik de 700 kg nysgerrig pels det til at løb os koldt ned af ryggen mens hårene rejste sig. Den fandt til sidst græsset på den anden side af vejen mere interessant, end os, og passerede forbi. Sikke en mageløs oplevelse med skovens konge.

Mindste oplevelse var Yellowstones varetegn - Old Faithful. Den gamle gejser har fået sit navn pga. sin taktfaste udbrydelse (gennemsnitligt hver 90. minut). Vi ventede spændt i cirka 30 minutter sammen med flere hunrede (mest asiatiske) turister - linet op på rad og række, alle med øjnene og kameraerne fikseret mod den gamle trofaste. "Nu sker der noget" sagde en, "Jeg så vidst noget vand inde bag alt dampen" sagde en anden, en snes børn græd, det småregnede og blæsten var bestemt i sit es den dag. Vi ventede yderligere 10 minutter. Ingen ting. Men så skete der endelig noget. Efter et par halvhjertet forsøg på at sende vand 30 meter op i luften, som en vandslange der bliver tændt og slukket for, kogte den gamle trofaste endelig over og sprøjtede til højre og venstre i et par minutter. Vi kiggede på hinanden og blev enige om, at det er snart på tide den gamle trofaste ligger dampen på hylden og går på pension.

Yellowstone har været en kæmpe oplevelse. Det er svært for os at sammenligne de uforglemmelige øjeblikke, vi får herover, men de sidste 4 dage har bestemt hørt til nogle af de bedste. En af dagene overnattede vi på en campingplads, og da vi ved tidlig solnedgang gik en tur ud i skoven, for at finde brænde til vores aftensbål, åbenbarede der sig et kæmpe frodigt marklandskab med en mindre flod, hvor bisonokser, hjorte, elsdyr og prærieantiloper græssede. Dette var ikke nogen seværdighed fyldt med irriterende japanere, det var ingen 'stianlagt' rute - det var den ægte idylliske og uforstyrrede natur. Vi var begge meget fascinerede og samtidig fyldt med ærefrygt (og lidt bjørnefrygt). Iøvrigt kan vi godt lide træerne her - de prøver ikke på at blive useriøst høje, men nøjes med deres almindelige træhøjde.