"I herrens år 1693 valgte Jacob Amman at løserive sig fra den sweiske, anabaptiske bevægelse Mennonites, for at flytte til Lanchester County i Pennesylvania og starte sin egen mere konservative version under navnet Amish. The Amish People er et hårdt-arbejdende folk dedikeret til sin familie, til at hjælpe i lokalsamfundet, til sin ydmyge levestil og til at følge et sæt uskrevne leveregler, kaldt Ordnung, der fordømmer den moderne udvikling. De ser ikke Amish som en religion men som et tankesæt, der bl.a. forlyder, at de ikke må benytte sig af elektricitet, telefoner, biler eller moderne landbrugsredskaber. Et stædigt folkfærd fastfrosset i 1800-tallet, som gør ting på den hårde måde - den ægte måde. Amish-teenagere skal i en alder af 18 foretage et svært valg; i en kort periode må de benytte nutidens fristelser, hvorefter de på egen hånd skal tage stilling til, om Amish fortsat skal være deres tankesæt. Dem der vælger fra bliver fordømt fra lokalsamfundet, og kan aldrig se familie eller venner mere."På vej mod dagligvarekæden WalMart, hvor vi ville tage ly for natten, læste vi spændt i vores medbragte rejseguide om dette romantiske folkefærd, der passer sig selv og deres landbrug med en ydmyg indstilling til livet. De har til dagen og vejen - mere er ikke nødvendigt. Bogen anbefalede at tage en 'Buggy ride' (hestevognstur) med Abe i byen Bird-In-Hand, hvilket vi ville gøre efter en god nats søvn. Før vi slukkede lyset og fik lagt os godt til rette, var vi dog begge vidner til et mærkeligt syn; en dame klædt i mørkeblå kjole med forklæde og kyse kom gående ud af stormagasinet, skubbende til en overfyldt indkøbskurv. Havde vi lige set en Amish dame handle i en af USAs største dagligvarekæder - selve indbegrebet af kapitalismen? Det var mørkt og vi var trætte - den oplevelse måtte vi udskyde fordøjelsen af til dagen efter, hvis vi ikke havde set forkert.
Den idylliske by Bird-In-Hand var lige som vi forestillede os. Det vrimlede med store og små buggy's i yderste spor af vejen, som kun er for køretøjer med forspændt hest. Husene stod elegant side ved side, og hist og her gik unge knægte i deres karakteristiske tøj og slog græs med håndkræft. Vi rullede langsomt ind på parkeringspladsen hos Abe's, og gik op for at købe 2 billetter. Men hvad var nu det? Den ældre, finklædte dame i billetbiksen blev afkølet af en elektrisk drevet ventilator, havde en mobiltelefon ved sin side og en elektrisk radio bag sig. Vi undrede os men undlod at spørge ind til hendes misforståelser. Vores buggy-kusk hed Mennet, og i løbet af de godt 20 minutter turen tog, vendte han op og ned på vores opfattelse af Amish folket. Her er en grov gengivelse af samtale:
"You guys can ask me anything. I won't get offended, so just shoot" sagde den rart-udseende mand bag stråhatten. "First, though, my name is Mennet, I'm 58 years old and I've been Amish my entire life."
Efter kort at have introducerede os selv, kastede vi os forsigtigt ud i første spørgsmål, mens de to utrættelige heste trak os alle 3 og den sorte, fint-polstrede buggy.
"Why did you choose to be Amish?" Et spørgsmål han sikkert blev spurgt 100 gange om dagen.
Mennet fniste for sig selv. "Choose? I was born into it like all Amish people. But I like the easy way of living, and then I married my Amish wife and stayed in the local community. It's a nice town". Han fortsatte og pegede mod husene vi passerede "...see all these houses? They're all owned by people like us, Amish people."
"Why do some of the houses have electric-driven lamps in front of the houses?" spurgte vi uforstående. "We've read that Amish people don't use electricity, is that right?"
"No, we don't" sagde Mennet. "The wires and the lamps were installed when the houses were built, but most of us don't use them. See Mrs. Crawford's beautiful house over there?"
Vi fulgte Mennet's udstrakte arm og så et mageløst, flot hus med.....solpaneler på taget?
"She has solar-panels on her house so she can use the hair dryer in the mornings. She even got rechargeable batteries in her basement so she can save power."
...Batterier? Solpaneler? Hårtørrer? Hvad vrablede manden om. Hvilken falsk Amish var Mrs. Crawford? Sagde han ikke lige, at de ikke brugte elektricitet?
"Well we don't use wired electricity. Most of us charge up batteries. Most farmers use electricity in their fences to keep their animals from running wild" sagde Mennet, som om det ikke var en og samme ting.
"Why don't you just do it as they did in old days without electricity?" sagde vi mens vi havde svært ved at skjule vores voksende frustration over Amish-folkets levemåde.
Mennet flyttede opmærksomheden fra vejen og dyrene, og kiggede undrende over på os. "Well, it's a lot easier that way".
Mennet fortsatte: "Listen, you've probably heard and read a lot about the Amish, but most of it is exaggerated and not true. Like how boys have to decide if they want to be Amish in an age of 18, like how we don't use any form of electricity-device. That's not true."
Mennet trak de trofaste heste op ad indkørselen, mens han bittert formulerede de sidste ord "people write and talk about us that way to make it more interesting."
Hvad end Amish-folket var, som vi havde læst eller ej, havde vi stadig resten af dagen at opleve deres kultur. Vi spurgte derfor Mennet, hvad han ville anbefale os at gøre, og han gav os straks en brochure og begyndte at fortælle om en gamle gård,som vi skulle besøge, alt i mens han tog et kort frem og ville vise vej. Vi sagde til ham, at vi med adressen på brochuren kunne finde derover med vores GPS i bilen. "God praise the GPS - a wonderful invention" blev de sidste ord fra vores Amish ven. Vi var skuffede, forvirrede og trængte til sukker. Derfor satte vi ikke kursen mod den omtalte gård, men mod nærmest McDonalds, hvilket vi dog aldrig skulle have gjort. Selv her fandt vi Amish folk (se billeder). Havde de da ingen idé om, at det fuldstændig var imod hvad de står/stod for? Vi synes faktisk, at det er en meget inspirerende tanke at leve som i 1800-tallet uden stress og overforbrug, men den indkonsekvente levevej, de har begivet sig ud på, får konceptet til at virke en smule latterligt. Vi blev enige om, at Amish folket burde skrive de uskrevne regler ned, og få noget ordnung over deres tro/tankegang/religion.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar