HALVANDEN UGE I NEW ENGLAND

Med Amish-folket bag os var næste stop på turen fest, farver, fyrværkeri og 4. Juli's Independence Day i New York. Først cirka en halv time syd for Manhatten går det dog op for os, at noget er helt helt galt. Det var kun d. 24 Juli, hvilket der i sig selv intet er i vejen med, men det betød, at der var over en uge til 4. Juli og dermed også til vi burde befinde os i New York. En forklaring på vores tidsmiskalkulation kan være mødet med Amish-folk, som heller ikke tager tiden så højtideligt. Selv om vi gerne vil give dem skylden, er forklaringen nok, at vores bevidsthed efter 3 måneder uden forpligtende aftaler har glemt hvad kalenderen, ugedage og et ur bruges til. Vi besluttede os til, efter en del rysten på hovedet, at udskifte festtøjet med vandresko og udnytte tiden ved at opleve det, som pilgrimmene tilbage i 1700-tallet navnedøbte New England, og som er staterne der dækker den nord-/østlige del af USA.

Først udforskede vi New York staten, der står i stor kontrast til det funklende storbyliv New York byen besidder. Staten New York er kendt for sine idylliske vinmarker, store bjergsøer og de to bjergkæder Catskill Mountains og Adriondack Mountains, hvor sidstnævnte bl.a. har afholdt Vinter OL 2 gange i Lake Placid. Grænsende til Canada i Vest bruser det mægtige Niagara Falls, som var en meget fascinerende oplevelse, hvis man betragtede området med turist-skyklapper. Prikken over i'et ved oplevelsen var at parkerede bilen, tag ordenligt fodtøj på og vandrede med passet under armen ind i Canada, hvor udsigten over American Falls-delen og Horseshoe Falls-delen er betragtelige bedre. En lille bonus info i den forbindelse er, at det koster 50 cent (cirka 3 kroner) at komme tilbage til USA fra Canada. Vi fandt aldrig ud af hvad det latterlige beløb skulle bruges til, men det var anledning til en del morskab.

Fra New York statens skiftende natur kørte vi til Vermont, der primært er kendt for deres orale 'specialiteter'. Her tog vi på opdagelse ved nogle lokale æble-ciderier, hvor vi smagte æble-dampede hotdogs og æble-donuts, og vi aflagde den verdenskendte isproducent Ben & Jerry's fabrik et visit. Sjældent har vi set så mange grådige amerikanere samlet på et sted, der med blodrøde øjne kæmpede sig igennem den guidede tur, der (som de udmærket var klar over) endte ud i smagsprøver. Det var en turisty-oplevelse, hvor turisterne ikke var turister men amerikanere fra lokalområdet, der besøgte stedet for at æde sig tykke i is. Ikke den bedste oplevelse, men for-pokker hvor laver de "MMmmmmm"-god is.

Herefter kørte vi mod New Hampshire for at bestige det verdenskendte Mount Washington, der med sine 1917 meter er det højeste punkt i New England. Opstigningen klarede vi med bil ad den snørklede og konstant stejle vej. Udsigten fra toppen siges at være mageløs på klare dage, hvor man kan se helt til Montreal i Canada, men desværre for os var der overskyet den dag vi besteg toppen, ligesom der er mere end 3/4 af året. Fra New Hampshire forsatte vi ind i kyststaten Maine. Det har gennem tiden været et ideelt sted at være fisker, hvorfor Maine i dag er verdenskendt for deres hummerfiskeri. Alle de mange års erfaring kommer virkelig til sin ret, når man i hyggelige omgivelser befinder sig på en Seafood restaurant med udsigt udover selvsamme hav som den friskfangede hummer har levet i, og nu serveres med kartoffelmos, salat, brød og vin. Den bedste gastronomiske oplevelse vi har haft på turen indtil nu!

På vej tilbage mod New York valgte vi at besøge en række af USAs mest prominente universiteter. Vi snakker om Havard, MIT og Yale. MIT, som med sit speciale i undervisning af ingeniører og det videnskabelige var det, vi havde set mest frem til at besøge, skuffede desværre størst. Området var uoverskueligt og koldt, og var placeret side om side med industribyggeri. Havard virkede som et hyggeligt (lidt overklasse) sted. Deres lokaler virkede heller ikke alt for gode, men satte i det mindste tingene lidt i perspektiv ift. faciliteterne på Ingeniørhøjskolen i Århus, der jo egentlig er okay. På Yale fik vi en 1,5 times lang rundtur, der virkelig åbenbarede en fascinerende institution hvor man kan mærke viden boble og syre. Det var lidt humoristisk, at de bevidst byggede alle skolens bygninger i en gotisk stil, som var de fra 1500-tallet, men bevirkede også til en øget charme i selve studiemiljøet. Vi sætter nu kursen mod NYC, og glæder os til at tilbringe det sidste af turen i 'the big apple'!